Login ::
 
Aktiv avlsbesætning

For at kunne blive registreret som Aktiv Avlsbesætning

• Skal besætningen være registreret som avlsbesætning og følge vejeprogrammet.

Desuden skal én (1) af følgende betingelser opfyldes.

• Alle køer over 4 år skal være kåret.
eller
• 50 % af besætningens hundyr skal insemineres.
eller
• Mindst 10 % af besætningens tyrekalve skal sendes til individafprøvning

Se forklaring til de forskellige punkter i nedenstående artikel

Avlsarbejde er en fælles opgave
 v/Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen

Avlsarbejdet med kødkvæg baseres på avlsværdital, så alle racens dyr i Danmark kan sammenlignes på tværs af besætninger. Derfor er det meget vigtigt, at alle avlere er omhyggelige med indberetninger af løbninger, kælvninger, vejninger m.m.

Indberetning af løbninger sikrer afstamningen
Alt for mange kalve ”mangler sin far” på stamtavlen. Det skyldes, at mange ikke indberetter løbninger eller ikke får eventuelle fejl rettet. Det mest enkle er at indberette ”løbeperiode start”, når tyren lukkes sammen med hundyrene. Hvis man kun har en tyr, er man sikker på at få faderen korrekt registreret. Efter kælvning skal der indberettes en ny ”løbeperiode start”.
Udover den tabte afstamning betyder manglende løbedata også for lav sikkerhed på avlsværditallene for fødsel og kælvning – eller måske forkerte tal.

Vejning
Målet med kødkvæg er for de fleste at producere mest muligt kød med færrest mulige omkostninger og ressourcer i øvrigt. Derfor er det oplagt at følge vejeprogrammet, som bygger på en fødselsvægt, en fravænningsvægt og en årsvægt. Det er en model, der er internationalt anerkendt i organisationen ICAR.

Fødselsvægt
Fødselsvægten indberettes samtidig med fødslen. Desuden er det vigtigt at angive kælvningsforløbet og kalvens livskraft. Informationerne bruges til beregning af fødselsindeks for kalvens far og kælvningsindeks for kalvens morfar.

Fravænningsvægt
Fravænningsvægten kan indberettes fra kalven er 140 dage til den er 260 dage. Den indberettede vægt korrigeres til ”200-dagesvægten”. På den måde er det muligt at sammenligne en årgangs kalve. Fravænningsvægten bruges til beregning af indekset for mælkeproduktion.

Årsvægt
Årsvægten kan indberettes fra kalven er 325 dage til den er 425 dage. Den indberettede vægt korrigeres til ”365-dagesvægten”. Årsvægten anvendes til beregning af vækstindekset.

For at være sikker på at få alle kalve vejet inden for vejeperioden, kan der bestilles en vejeliste hos RYK, eller listen kan udskrives fra Dyreregistreringsprogrammet.

Aktiv Avlsbesætning
Hvis besætningen er registreret som avlsbesætning og vejeprogrammet følges, er første betingelse for godkendelse til Aktiv Avlsbesætning opfyldt.

Kåring
Et godt eksteriør hænger normalt sammen med stærke og funktionelle dyr. Derfor er det en god idé at få besætningens køer og eventuelle avlstyr kåret.
Kåringstallene for krop/racepræg, muskler og lemmer kan anvendes til udvælgelse af de fremtidige avlsdyr, desuden indregnes kåringsresultaterne i avlsværditallene for eksteriør. Flere racer har en politik om, at der skal kåres et antal døtre efter racens insemineringstyre for at sikre en høj sikkerhed på eksteriørindekset.

Aktiv Avlsbesætning
Hvis man følger vejeprogrammet og sikrer, at alle køer over fire år er kåret, er besætningen Aktiv Avlsbesætning.

Inseminering
Norske undersøgelser viser, at mindst 25 % af en races kalve skal fødes efter inseminering, hvis der skal køres et effektivt avlsprogram. Insemineringer skaber links eller sammenhænge mellem dyrene i forskellige besætninger, hvilket er en forudsætning for at få korrekte og sikre avlsværdital.

Som avler kan man få adgang til verdens bedste avlsmateriale til en overkommelig pris, når der vælges inseminering. En anden vigtig ting er, at de fleste racer har udvalgt tyre med højt fødselsindeks, som anbefales til inseminering af kvier. Flere har måske fravalgt inseminering på grund af problemer med at finde de brunstige dyr. Der er efterhånden flere hjælpemidler svingende fra meget enkle brunstindikatorer – som er farvepatroner, der klæbes fast på hundyrets halerod – til elektroniske aktivitetsmålere.

Aktiv avlsbesætning
Hvis man følger vejeprogrammet og inseminerer mindst 50 % af besætningens hundyr, godkendes besætningen til Aktiv Avlsbesætning.

Individafprøvning
Individafprøvningen er hjørnestenen i avlsarbejdet for de fleste danske racer. Her udvælges tyrene til racernes insemineringsprogram, og der er normal god afsætning af tyrene med de bedste afprøvningsresultater.

Tyrene afprøves for tilvækst og fodereffektivitet i en periode på fem måneder. I slutningen af perioden scannes dyrenes rygmuskulatur for at få en indikation af slagtekroppens form. Inden tyrene forlader stationen, bliver de kåret.
Som avler er der gode muligheder for at få markedsført sit avlsmateriale, når der indsættes kalve på stationen. Desuden er køb og anvendelse af gode individafprøvede tyre i besætningen med til at styrke besætningens niveau for vækst, slagtekvalitet, fodereffektivitet og eksteriør.

Aktiv avlsbesætning
Hvis man følger vejeprogrammet og individafprøver 10 % af besætningens tyrekalve, er besætningen Aktiv Avlsbesætning.

Fælles fodslag
Som skrevet i indledningen er det vigtigt at sikre mange registreringer og indberette alt, hvad der foregår i besætningen for at sikre avlsmæssig fremgang for racen.
 
Privacy Statement :: Terms Of Use
Copyright SCData.dk