Aberdeen Angus er nemme at fodre og passe - racen stiller ikke de store krav til fodermidler og sygdomsproblemer i en Angus besætning ses meget sjældent. Angus er gode græssere - i sommer halvåret, fra sidst i april til november er dyrene normalt på græsfolde. Afhængig af græsudbyttet og græssets kvalitet kan det være en fordel at tilbyde halm i for – og efteråret, specielt hvis græsset er meget fugtigt og stærkt gødet. I efterårs månederne skal man være opmærksom på at kvaliteten i græsset kan være meget ringe, specielt på ugødede marginaljorder og specielt hvis der er ringe udbytte bør man tilskudsfodre.

De fleste har kælvningerne i det tidlige forår, og normalt har Angus koen masser af mælk til kalven henover sommeren, men når de ældste kalve er en 5-6 måneder gamle i august-september og mindst 2 måneder før fravænning, bør man tilskudsfodre kalvene fra kalvefoderskjul.

Der bør gives mineraler året rundt, Type 3 granuleret kan anbefales, der er ingen grund til at købe dyre blandinger i f.eks. melasse, og så skal dyrene have fri adgang til godt drikkevand.

Angus koen har det naturlig med at tabe sig i vægt om vinteren og har en formidabel evne til at trives igen på sommergræs og samtidig producere masser af mælk til kalven. Derfor kan vinterfodringen være enkel, billig og nem. Køer og kvieopdræt til videre avl, kan fodres nemt med halm og med tilskud af hø eller ensilage evt. i wrap. Fodret kan udfodres i halmhække på marken, foderbord eller hække i stald. Har man ikke billigt hø eller ensilage kan der med fordel tilskudsfodres med græspiller, roepiller eller evt. med valset korn eller kraftfoderet til fedekalvene. Har man nem og billig adgang til affaldsprodukter som f.eks. pektin, kartoffelpulp, mask eller roeaffald, så er det et velegnet og billigt foder sammen med halm.

Man bør undgå at overfodre kvieopdrættet, for det første koster det unødig foder og en fed kvie har ikke så let ved at kælve som en i normal foderstand. Samtidig har forsøg vist at for stærk fodring omkring kønsmodningen danner fedt i yveret på bekostning af kirtelvæv og hermed reducerer den senere mælkeydelse med ca. 15%. De sidste 2-3 måneder for kælvning bør man undgå at fodre for stærkt eller øge fodermængden, på såvel køer som kvier, hvilket kan resultere i en ikke så let kælvning. Foderstyrken bør heller ikke øges de første 3 uger efter kælvning, idet koen ofte har rigeligt med mælk i forvejen.

Tyrekalvene og de øvrige dyr til fedning/slagtning bør fodres kraftigt og efter ædelyst de sidste 3-4 måneder før slagtning, så optimal tilvækst, klassificering og kødkvalitet opnås. De billigste fodermidler er hjemmeavlet korn som valses, byg er bedst, men op til 60 % hvede eller lidt rug eller havre kan anvendes. Færdigblandet kraftfoder er et nemt og også forholdsvis billigt foder, som samtidig indeholder de nødvendige vitaminer og mineraler. Korn – men også nogle af de færdige kraftfoderblandinger har et højt stivelsesindhold, derfor er det vigtigt at der tilbydes godt halm som struktur, for at forhindre vom problemer som trommesyge og leverbylder. Kraftfoderet til tyrekalvene bør ikke have mere en ca. 14 % proteinindhold, max 300 g. ford. stivelse pr. FE og min. 200g. ford. cellevægge pr. FE. Foderbehovet for en tyrekalv er ca. 5 FE pr. kg. tilvækst, derfor udgør det daglige foderbehov om dagen for en tyrekalv fra fravænning til slagtning ca. fra 6 op mod 10 kg kraftfoder og æder kalvene mere er det kun godt for så vil de vokse tilsvarende hurtigere.

Angus er fortrinlige som naturplejere og har man adgang til afgræsning på sådanne marginale arealer eller andre afsides liggende græsarealer som f.eks. enge, så er det som regel en meget billig græsningsform, hvor man samtidig kan udnytte sit agerjord til korndyrkning eller til at lave sit vintergrovfoder. Men ofte er det besværligt at have køer med kalve eller evt. kælvninger på sådanne arealer. Her kan det evt. være en fordel at have sene efterårskælvninger, således at kælvningerne foregår når køerne er taget hjem. Kalvene fravænnes om foråret inden køerne flyttes ud på de afsides liggende arealer. Tyrekalvene færdigfedes herefter for at blive slagtet om efteråret, evt. studes tyrekalvene og sendes på græs sammen med kvierne.

Det kan også være en økonomisk fordel, idet der som regel er sæsontillæg for ungtyre om efteråret. Samtidig er det en fordel for vort Angus Oksekøds koncept at få slagtningerne spredt ud over året.

Den daglige pasning udover fodring, består mest med tilsyn af dyrene. I kælvningssæsonen  er det opsyn med, om kælvningerne forløber normalt og om kalven ammer.

Fødselens faser består af opblokningsperioden der varer nogle få timer for køer og lidt længere for kvier, op imod 2 til 8 timer kan det tage. Når vandkalven - en blåhvid blære kommer til syne i skedeåbningen går fødslen over i uddrivningsperioden og her går op til 2 til 4 timer før kalven fødes. Går der længere tid skal der sættes ind med fødselshjælp. Lad nu endelig være med at forstyrre for meget under fødslens faser, hver gang man kigger, selv på lang afstand forstyrrer man, specielt de dyr der kælver ude. Hav tålmodighed og vent nogle timer, så går det som regel helt af sig selv, husk at Angus har stor procent lette fødsler uden hjælp.

Hold øje med om kalven får sin første mælk, sommetider dier den uden at få fat i patterne. Er du i tvivl om den nu også har fået mælk, kan man mærke/løfte op under kalvens mave med nogle små ryk og mærker man noget som en fyldt vandballon, så er det helt sikkert mælk i mavesækken.

Kalven øremærkes lettest indenfor det første døgn efter fødslen, hvis kælvningerne foregår udendørs. Vær varsom og opmærksom på at de fleste ammekøer har et godt moderinstinkt og nogle vil forsvare kalven.

Fravænning af kalvene foregår lettest ved at tage køer og kalve flokken ind på en mindre fold eller ind i en bygning, og så sluse køerne fra èn for èn ud af leddet eller ud af en låge.

Angus sætter en god og tyk pels om vinteren for at holde varmen. Tages dyrene ind i en varm stald om vinteren, kan det være en fordel at de klippes, ellers er pelspleje som regel unødvendig.

I de sene vintermåneder kan dyrene der ikke er klippet godt komme til at se lidt trælse ud i pelsen, når de begynder at smide og grubbe vinterpelsen af sig.

Klovbeskæring af Angus er sjældent nødvendig, men hvis de er på stald i dybstrøelse eller hvis der er andre perioder hvor der ikke er normalt slid på klovene, kan det være nødvendig at klovbeskære.

Sluttelig skal tilføjes, at det bedste økonomiske udbytte og den størst mulige fornøjelse, får man ud af sin besætning, når dyrene fodres og passes optimalt og bedst muligt.

Køb evt. bogen KØDKVÆG, 3. udgave, som fortæller mere om avl, fodring, pasning, registrering og økonomi. Bogen fortæller mere generelt om alle kødkvægsracer.

Bogen kan købes hos:
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, tlf. 43 41 17 69.