At vælge race kan være et svært valg, når der er 15 forskellige kødkvægsracer at vælge imellem. De fleste har nok en eller anden race som de på forhånd synes bedst om, eller måske er blevet anbefalet.
Der er dog forskellige forhold som man bør tage i betragtning inden den endelige beslutning om racevalget, uanset om man kun ønsker sig nogle få dyr for hyggens skyld, eller om man ønsker sig en større avls- eller produktionsbesætning.
Det kan blandt andet være:
Hvilke bygninger og muligheder for staldforhold man har.
Hvor meget jord og græsningsarealer man råder over og hvad det er for type arealer, god landbrugsjord eller marginale arealer med ringe udbytte.
Om man har erfaring i kvæghold, eller om man er nybegynder.
Om man er udearbejdende, med mulighed for fleksibelt dagligt opsyn med dyrene eksempelvis i kælvningssæsonen eller kan træde til i uforudsete situationer, uanset tidspunkt hvis det pludselig bliver påkrævet.
Fodervalg og fodermetoder om vinteren.
Alle racerne har hver især deres gode egenskaber og fortrin og på mange områder er nogle af racerne eller nogle af deres egenskaber ens.
Der er i princippet to typer, de franske racer Charolais, Limousine, Blonde dÁquitaine, Salers, samt Belgisk Blåhvidt kvæg og Pietmontese der er italiensk. Og så er der de britiske racer Aberdeen Angus, Hereford, Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Korthorn. Herudover Simmental der er fra Østrig og så er der Dexter racen som er en miniature størrelse.
De franske racer er ikke kendt for at være så nøjsomme og hårdføre og med så lette kælvninger som de britiske racer, men er bedre kendt for muskelfylde.
De senere år har der været meget fokus på slagteklassificering og tilvækst hos kødkvæg, men stor muskelfylde er desværre videnskabelig bevist at have en negativ indflydelse på lette kælvninger og på mælkeydelse samt at kødet har en dårligere marmorering – intramuskulært fedt, som er negativt i relation til kød og spisekvaliteten.
For at få en god produktionsøkonomi i en kødkvægsbesætning, er det ikke nok alene, at se på en god slagteklassificering, høj tilvækst eller lavt foderforbrug hos slagtetyrekalvene som mange har tilbøjelighed til. Hele besætningens omkostningsniveau og evne til at bidrage til god økonomi skal med. Besætningsejerens overordnede mål og krav må være ”den størst mulige produktion af den bedst mulige kvalitet med den mindst mulige indsats af foder, arbejde og kapital”. Ammekoen er en af de vigtigere elementer i dette.
Derfor bør der være fokus på ammekoens egenskaber.
”Ønskelisten” til moderdyrene er derfor:
Tidlig frugtbarhed, lav alder som førstegangs kælver og kort drægtighedsperiode.
Evne til at kælve let uden hjælp, med gode moderegenskaber.
God mælkeydelse og hermed fravænne en kalv med høj tilvækst, uden tilskudsfodring..
Klare sig på billig og nem vinterfodring uden store krav til bygninger.
Have evnen til at trives og have god mælkeydelse på ekstensiv sommergræsning.
Være nøjsom og hårdfør med god sygdomsresistens, samt lang holbarhed.
Kræve minimal pleje, herunder klovbeskæring.
Være hornløs – polled, så udgifter til afhorning spares.
Være tillidsfuld, rolig og omgængelig.
En nem ko uden uforudsete problemer og omkostninger.
Sluttelig skal det være vores opfordring til den som er køber af avlsdyr.
Besøg flere besætninger og gerne flere racer og dermed se jer godt for, og samtidig undersøge nogle af ovenstående relevante forhold, derved har i det bedste grundlag for det rigtige valg af race eller valg af enkelte dyr.
Dansk Aberdeen Angus forenings medlemmer viser gerne deres dyr og besætning frem.
Se medlemsliste andet sted på hjemmesiden, eller kontakt foreningen eller et af bestyrelsesmedlemmerne for yderligere oplysninger.